Och sen kommer natten – samtal om ljus och mörker med Jón Kalman Stefánsson

“Mot ljusare tider” heter vårt tema för v 11, då har vi  också en bokcirkel på nätet där vi samtalar om din roman Sommarljus och sen kommer natten. Kan du berätta lite för oss om hur just den boken kom till?
Jeg startede på den sent på året 2003, da havde jeg nyligt udgivet en roman (Spraket från stjärnorna), som var enslags ”follower” af andre novel, fra 2001 (Lite av varje om jättetallar och tid). De er begge fortalt i förste person, delvis, men kun smule, bygget på mit liv, og jeg ville gerne göre noget helt andet i næste bog. Tænkte faktisk at skrive historisk roman, men nölede med det, havde frygt mod det form, historiske, og det fald mig ind at skrive nogle noveller, som jeg havde længe drömt om, altså, at skrive noveller. Jeg ville begynde med at skrive novelle omkring min erfaring da jeg arbejdet i slagteriet i tre efterår. Så, jeg sætte mig ned, tænkte mig at begynd med at beskrive stjernehimmelen over denne lille landsby ude på landet, den kan være så stærk, så vidunderlig, stjernehimmelen langt fra byens lyse. Men da opdagede jeg at under denne store, fantastiske himmel stod en mand. nej, tænkte jeg, hvem kan det være? Flyttede mig nær ham – og dette var Astronomen.

Da begyndte jeg at skrive Sommerlys.

Är du själv med i någon bokcirkel?
Nej, det er jeg ikke, og har aldrig været. Jeg tror at jeg er så defekt at jeg ville ikke kunde fungere der; men jeg er helt sikker at det er meget sjovt og lærerig at være i en.

Vilken roman tycker du skulle vara den perfekta bokcirkelboken?
Her har jeg naturligvis ingen erfaring, ingen kundskab, er dum som en stud. Men nu ser jeg op og öjner to böger som er begge meget dybe, frodig, og har så noget stort i sig: Jesus Evangeliet af José Saramago og The Prospector af Le Clézio …

Jag läste Coetzees Ungdomsår häromdagen och han menar där att den nordiska melankolin hör samman med de långa vintrarna och ständig baksmälla – inte utan att jag tänker på många av dina böcker, kanske särskilt din serie om Pojken.
Har han en poäng?
Coetzee, han har jo selv melankoli i sine romaner … men baksmälla, er det inte tömmermænd? Well, det er … en teori …
Men ja, lange vinter må have noget at sige med denne melankoli; den som skriver i mörke smiler ikke hele tiden… Jeg fristes ofte med at begynde at snakke om danske forfatten Steen Steensen Blicher (1782 – 1848) som enslags ophavsmand af denne melankolske stil, som Hamsun nogle årti senere perfektionerede; og Hamsuns stil er så utrolig, så fortryllende, at det er næppe en forfatter i norden som har mere eller mindre blive påvirket af ham, direkte eller i gennem andre. Men med mörke og tömmermænd; af mörket har vi fået stor digtning, ikke af tömmermænd.

Det eneste som vi får fra tömmermænd er hovedpine, og stor lyst til hamburger …

Hade berättelsen om Pojken ens kunnat bli berättad utan vinter och mörker?
Nej, det tror jeg ikke. Mörker og vinter er en af kernen i beretningen. Det er derfra som kraften kommer. Vi her i norden er först og fremmest börn af vinter og mörke

Sommarljus – vintermörker. Årstidernas växlingar spelar stor roll i dina romaner, hur märker du att våren är på väg? Har du några vårtecken som du spanar efter?
Jeg har ofte den fornemmelse at det findes intet forår her i Island. Det er vinter, som dör langsomt; så er det pludselig kommet sommer. Foråret var ofte, i gamle dage, en tid for skuffelse, fordi at det kom aldrig. Eller det kom måske i tre dage i Mars, forsvandt så; kom igen 5 dage i April, forsvandt så; og i Mai havde vi måske drivis, græsset voksede ikke eller altfor langsomt, lammene döde, det sneede … Vi har ikke så meget af drivis nu, men foråret er endnu længe at komme, meget længe. Men men, den har dog lyset som kan næsten udslette slev tiden, de har fugle som kan synge som selveste lykken er over vort liv. Ja, så har vi det: at det er fuglene, især hjejle, bekkasin og lille regnspove som er foråret i mit sind, og jeg bliver utrolige glad, men også smule trist, da jeg hörer dem da de kommer hertil langvejs over havet, at de vil komme hertil …

Miljöerna är så fantastisk beskrivna i dina romaner, är du en friluftsmänniska som vistas mycket i naturen?
Både ja og nej. Naturen er del af mit blod, min åndetræk; jeg var tit ude på landet da jeg var dreng, ja, og ung mand. Hvert sommer faktisk fra jeg var 6 år gammel, og vidste ikke hvordan sommeren er i byen indtil jeg var mere end tyve år. Og föler mig altid hjemme i naturen. Jeg bor i by som er i udkanten af Reykjavík, det er kun nogle skrid for mig og da er jeg ude i naturen. Og jeg må være der imellem; ellers kvæles jeg.

Vad tycker du att Kulturkollos läsare ska läsa i vår? Har du något boktips?
Må det være gammel bog?

Hvis, sa anbefaler jeg stærkt Good Morning, Midnight. Forfatterinden, Jean Rhys, skrev nogle meget interessant böger; denne er fra 1939. Enslags ”bar-fly” historie, men om kvinde og det var altfor vovet da bogen udkom. Rhys var faktisk en glemt forfatter, til trods for at hun skrev nogle stærke böger fra 1927-1939, men blev ”opdaget” da hun udgav året 1966 Wide Sargasso Sea.

Men hvis nylig: Hvorfor inte Rosa Candida, efter Audur Ava Ólafsdóttir, som jeg forstår at udkommer nu i Mars i Sverige; en bog som har solgt i mere en 300 tusind eks i Frankrig, lavmælt, charmerende bog om en ung mand som går i kloster på grund af roser …

/ Jón Kalman Stefánsson

Stort tack till Jón Kalman Stefánsson som svarade på våra frågor och till  Weyler Förlag som förmedlade kontakten.